OK Mobil 1 Legend Cup - Turneringsform for Legends Cars

OK MOBIL 1 LEGEND CUP - MED VOKSEVÆRK

OK Mobil 1 Legend Cup er den nyeste og hurtigst voksende klasse i dansk motorsport. Klassen blev startet i Danmark i 2009 på Padborg Park og er siden vokset støt, så der var 40 biler tilmeldt til løbet på Ring Djursland i juni 2015. 

OK Mobil 1 Legend Cup

Legend Cup racerne ligner ved første øjekast miniature udgaver af amerikanerbiler fra 1930’ernes USA, men det er fuldblods racere i forklædning.

Legends Car paradeLegend Cars er specialbyggede racerbiler, som er bygget op over et rørrammechassis og monteret med et glasfiberkarrosseri i 5/8-del størrelse. som er af 1930’ernes amerikanerbiler som Ford og Chevrolet og Dodge.
Bilerne vejer ca. 600 kg. inklusive føreren og er udstyret med en højtydende Yamaha 1250 cm³ motorcykel motor der yder op mod 140 hk.

Legend raceren er baghjulstrukket og dækkene er med mønster, hvilket får raceren til at skride rundt i svingene, til stor underholdning for publikum.

Løbsform

I Legends Cup køres der tæt og overhales meget
I Legends Cup er lig med tæt race og mange overhalinger.

Løbsformen gør OK Mobil 1 Legend Cuppen ekstra underholdende. Et OK Mobil 1 Legend Cup løb består af 10 minutters træning, 20 minutters tidtagning og 3 heat af 15 minutter + 1 omgang.

I første heat byttes der om på startplaceringen for de 20 hurtigste under tidtagninge. Således starter den hurtigste som nr. 20 mens den 20. hurtigste starter i pole position. I heat 2 og 3 startes der efter den sammenlagte placering for tidtagning og heat. Der gives point for såvel tidtagning som for de 3 heat.

I første og tredie heat er der stående start mens der i andet heat er rullende start.

Point og konkurrence

Der gives point for både tidtagning og de 3 heat. Der gives point til de første 15, henholdsvis:

25, 22, 20, 18, 16, 15, 14, 13, 12, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1 point.

Ud over det samlede mesterskab konkurreres der i en Oldboys klasse, en klasse for kørere på 40 og derover.

Mediedækning

Medierne har fået øjnene op for OK Mobil 1 Legend Cup klassens underholdningsværdi. Et sammendrag af løbene sendes på henholdsvis TV3 Sport 1, TV2 Syd og TV2 Nord.
Udsendelserne vises i ugerne efter løbene og kan siden findes på nettet - se de tidligere afdelinger af OK Mobil 1 Legend Cup.

OK Mobil 1 Legend Cup 2017 løber over 8 løb der afholdes på tre permanente baner i Danmark og et par gadeløb: Classic Race Aarhus samt Copenhagen Historic Grand Prix i København.

Se også: